IN ENGLISH

VEJLEDNING

Studievejledningen for Nordisk

Tlf.: 89 42 18 88 / E-mail

Tilvalgs- og Kandidatdag 25. februar 2010

ADGANGSKRAV 2009

Se studieordning

ANSØGNINGSFRISTER

Se under punktet optagelse

Del

INTRODUKTION

Oplevelsesøkonomi – livsstil, hverdagskultur, it og værdiskabelse

Der findes mange slags oplevelser – både de direkte oplevelser som film, tv, rejser, computerspil, og de indirekte oplevelser, der er oplevelser forbundet til en vare eller et koncept og som giver dette produkt en merværdi i form af oplevelsen.

Som eksempler på firmaer med integreret oplevelsesøkonomi kan nævnes bl.a. Jyske Bank, hvor kunderne får et konkret produkt i banken; Silvan, hvor alle medarbejdere skal kunne ”gøre det selv”; de store fodboldklubber, hvor hovedindtægten ikke kommer fra billetindtægterne, men fra salget af merchandise og gennem sponsorater (hvor sponsorerne får en oplevelse af at høre til), Den Gamle Fabrik, hvor en moderne fabrik får tilsat en fortid gennem reklamer om gamle dage og smalfilm om barndom i 70’erne, og hoteller med koncepter, som er oplevelser som forbrugeren køber sammen med en overnatning.

Projekter og praksis

På kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi bliver du i stand til at planlægge, udvikle og realisere oplevelsesøkonomiske projekter, hvor der skelnes mellem oplevelser som selve varen, kerneydelsen, f.eks. kunstbegivenheder, sports- og medieevents, arkitektur, kunst og kultur i byens rum, som et biprodukt ved varen f.eks. nye markedsføringsstrategier, nye kommunikationsformer og digitale medier. Sidst, men ikke mindst, kan oplevelser også være en del af en læringspraksis og dagligdags praksis, f.eks. digitale teknologier og æstetiske former i dannelses- og krops- og læringsinstitutioner og intern kommunikation i virksomheder.

Ideen i uddannelsen er, at der optages studerende med forskellige faglige baggrunde, og at du skal kvalificere dig til at lave oplevelsesøkonomiske projekter inden for de faglige områder, som er indgået i din bacheloruddannelse. Du tilegner dig kompetencer til at udvikle, designe og afvikle projekter (evt. events), samtidig med at du får mulighed for at fordybe sig inden for din BA-uddannelses faglige områder og sætter denne viden i spil i forhold til oplevelsesøkonomiske projekter.

En kandidatuddannelse vægter 2 årsværk (120 ECTS-point).

Adgangskrav

Følgende BA-uddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen

  1. BA fra Humaniora med min. 45 ECTS inden for æstetikfagene (kunsthistorie, dramaturgi, musik, litteraturhistorie, litteraturvidenskab, æstetik og kultur, nordisk sprog og litteratur) it, kommunikations- og mediefagene (informationsvidenskab, medievidenskab, retorik, kommunikation, semiotik) eller museumsfagene (historie, museologi, klassisk arkæologi, forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi)
  2. Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med 45 ECTS inden for økonomi
  3. Desuden uddannelserne: HA, HA (int) og HA (dat), Sprog og Kommunikation, Marketing og Management Communication og Business Administration
  4. Bacheloruddannelse fra Arkitektsskolen inden for Design


Til toppen

OPTAGELSE

Ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen sker via universitetets selvbetjening.Der optages 40 studerende.

Ansøgningsfristen er 1. april 2009. 

Ansøgningen skal indeholde bachelorbevis, relevante karakterudskrifter, CV og en motiveret ansøgning på max. 1 side. Du skal i ansøgningen præsentere dig selv og redegøre for, hvorfor du søger om optagelse. Du skal endvidere beskrive, hvordan kandidatuddannelsen passer ind i dit uddannelsesforløb. Ansøgningerne bedømmes af et fagligt udvalg på baggrund af motiveret ansøgning og karakterniveau. 


Til toppen

OPBYGNING

Se en grafisk præsentation af studiets opbygning og klik dig videre til kursuskataloget


Til toppen

STUDIELIV

Når du læser Oplevelsesøkonomi har du din daglige gang på Trøjborg og i Nobelparken. I Nobelparken færdes du sammen med studerende fra sprogfagene, Filosofi og Idéhistorie og Psykologi. Du kan anvende Nobelparkens bibliotek, de gode læsepladsfaciliteter og kantinens mange niveauer samt Nobelparkens små grupperum til at mødes fagligt og socialt.


Til toppen

KARRIERE

Jobprofil

En oplevelsesøkonom vil typisk finde ansættelse inden for:

  • Kulturinstitutioner, fx museer, spillesteder, musikhuse, teatre.
  • Turisme
  • Ansættelse i det private erhvervsliv

Og vil typisk beskæftige sig med:

  • Marketing/reklame
  • Produkt-/konceptudvikling
  • Rådgivning
  • Projektledelse
  • Eller starte egen virksomhed

Det er derudover også muligt at gøre karriere som forsker. Du har mulighed for at søge om optagelse på universitetets ph.d.-program enten på den såkaldte Graduate School, hvor du søger efter første år på kandidatuddannelsen, eller efter at du har skrevet dit speciale.

Læs mere om det Humanistiske Fakultets forskeruddannelser.

Kompetenceprofil

Med en kandidatuddannelse i Oplevelsesøkonomi bliver du i stand til at:

  • Udvikle og lede kreative og innovative processer samt menneskelige ressourcer der indgår heri
  • Opdage og identificere oplevelsesøkonomiske potentialer
  • Konceptudvikle i en oplevelsesøkonomisk aktivitet
  • Formidle et koncept til forskellige brugergrupper, herunder inddrage forskellige digitale medier i formidlingen
  • Implementere/realisere konkrete oplevelsesøkonomiske aktiviteter i fysiske såvel som virtuelle omgivelser
  • Udvikle forretningsideen i en oplevelsesøkonomisk aktivitet ud fra en forståelse af brugerens sociale kontekst (empati)
  • Lave markedsanalyser og markedsføringsstrategier, herunder branding af oplevelsesøkonomiske aktiviteter
  • Indgå i og lede samarbejder med såvel aftagere som andre faglige samarbejdspartnere

Til toppen
Henvendelse om denne sides indhold: INFORMATIONSCENTRET
09.02.2010