IN ENGLISH

VEJLEDNING

Studievejledningen for Klassiske sprog
Tlf.: 89 42 65 17 / E-mail

ANSØGNINGSFRISTER

Se under punktet optagelse

Del

INTRODUKTION

Småt, men godt

Klassisk Filologi er et af Aarhus Universitets mindre fag, men har i flere år oplevet en stor studentertilgang. Vi har i øjeblikket ca. 70 aktive studerende, og miljøet er hyggeligt og tæt.

På Klassisk Filologi beskæftiger du dig med alt fra græske og latinske sprog og litteratur over antik filosofi og politisk og social historie til mytologi og religionshistorie, og du får et dybtgående kendskab til den antikke litteraturs og civilisations betydning for senere epoker i den europæiske historie. Derudover lærer du at formidle din faglige viden til en modtagergruppe både mundtligt og skriftligt.

De klassiske fag sigter bl.a. mod ansættelse i gymnasieskolen eller på videnskabeligt arbejde ved universiteter og forskningsbiblioteker. Når man ser fem år frem i tiden ser statistikken lovende ud for en beskæftigelse i gymnasiet. Vi lægger dog vægt på, at du som kandidatstuderende selv tegner en individuel uddannelsesprofil, der passer til netop dine interesser og karriereønsker.

Kandidatuddannelsen i Klassisk Filologi vægter 2 årsværk (120 ECTS).

Adgang

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i klassisk filologi skal du have bestået en bacheloruddannelse i klassisk filologi.



Til toppen

OPTAGELSE

studerende

Ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen kan ske via Aarhus Universitets selvbetjening.

Læs mere om ansøgningsfrister og hvordan du søger om optagelse.


Til toppen

OPBYGNING

Se en grafisk præsentation af studiets opbygning og klik dig videre til kursuskataloget


Til toppen

STUDIELIV

Som studerende på Klassisk Filologi er der masser af sociale og faglige aktiviteter, du kan involvere dig i i din fritid:

  • Utile Dulci er Klassisk Filologis helt egen festforening, der arrangerer filmaftener, foredrag, fredagsbarer, fester og "lang læsedag", som er en eftermiddag hver uge, hvor der spises kage, drikkes kaffe og snakkes "filologisk".
  • Fagudvalget er stedet, hvor du kan være med til at bestemme, hvad der sker på Klassisk Filologi. Her vælges studenterrepræsentanter til HUM-rådet og studienævnet, og vi diskuterer studiets fremtid.
  • Bladet Agora udgives to gange hvert semester med bidrag fra både undervisere og studerende.

Desuden foregår der en masse arrangementer for de studerende på Det Humanistiske Fakultet og Aarhus Universitet i det hele taget — såsom foredrag, studiestarts- og jobmesser, seminarer, fester og idrætsdag. Læs mere i kalenderen


Til toppen

KARRIERE

Jobprofil

De mest almindelige karriereveje for kandidater i Klassisk Filologi er:

  • Undervisning og forskning: Langt de fleste kandidater bliver undervisere. I gymnasiet undervises der i oldtidskundskab og latin, mens græsk er valgfag på nogle gymnasier.
  • Kulturformidler: Fx som forskningsbibliotekar, i museumsverdenen, på forlag, som oversættelr, rådgiver omkring internationale samarbejder, i rejsebranchen eller i folkeoplysningsorganisationer.
  • Kommunikation: Som klassisk filolog er du fortrolig med retorik og sproglige virkemidler. Det kvalificerer dig til job inden for kommunikation og information.

Du kan også vælge en karriere som forsker. Du har mulighed for at søge om optagelse på universitetets ph.d.-program – enten efter første år på din kandidatuddannelse, eller når du er færdig med dit speciale. Læs mere om Det Humanistiske Fakultets forskeruddannelser.

Kompetenceprofil

Som kandidat i Klassisk Filologi har du følgende kompetenceprofil:

  • Sprog og retorik: Du har et indgående kendskab til græsk, latin eller begge dele, og du kan redegøre for lighederne og forskellene mellem sprogene indbyrdes og i forhold til moderne europæiske sprog. Du har desuden viden om retorik og sproglige virkemidler.
  • Antikkens kultur og samfund: På Klassisk Filologi beskæftiger man sig også med den antikke historie, så du har et solidt overblik over den græske og latinske historie, materielle kultur og sproghistorie.
  • Litteraturen: Du læser græsk og latinsk litteratur og kan perspektivere den til tidspunkter, nøglepersoner og –begreber inden for litteraturhistorien.
  • Formidling: Som kandidat i Klassisk Filologi har du også gode formidlingskompetencer. Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt – også ved hjælp af IT.
  • Struktur og planlægning: På Klassisk Filologi læser man meget, og du er derfor god til at forholde dig kritisk til kilder, lærebøger og informationer, at gennemarbejde en faglig problemstilling og redegøre for den, indsamle litteratur og arbejde selvstændigt.

Til toppen
Henvendelse om denne sides indhold: INFORMATIONSCENTRET
22.03.2010