IN ENGLISH

VEJLEDNING

Studievejledningen på Multimedier
Tlf.: 89 42 92 73 / E-mail

Tilvalgs- og Kandidatdag 25. februar 2010

NIVEAUKRAV OG BEGRÆNSNINGER

Ingen specifikke adgangskrav

ANSØGNINGSFRISTER

15. april

Del

INTRODUKTION

Visualisering, virtual reality og web

Interesserer du dig for de digitale mediers mange muligheder? Fra internet, digital kunst og brugerinddragelse til spildesign, 3D-visualiseringer og pervasive computing (allestedsnærværende IT)? På suppleringsfaget i Multimedier opnår du viden om det computerbaserede multimedie som medium, form og proces, og du kommer til at arbejde med såvel produktion og formidling som analyse og teori.

Når humaniora møder datalogi

Multimedier er et tværfagligt suppleringsfag, som trækker på æstetiske fag, datalogi og informationsvidenskab. Suppleringsfaget består således består af tre faglige søjler, som afspejler de brede fagområder, uddannelsen udspringer af:

  • En æstetisk søjle, hvis formål er at reflektere multimediers æstetik set i lyset af historiske, æstetiske teorier og mediernes formsprog
  • En datalogisk søjle, hvis formål er at give de studerende indsigt i, hvordan multimedier kan realiseres til kørende systemer
  • En informationsvidenskabelig søjle, hvis formål er at sætte fokus på processen i skabelsen af multimedieprodukter og på relationen mellem produkt og brugskontekst

Målgruppe

Suppleringsfagets målgruppe er studerende med et humanistisk grundfag. Datalogi tilbyder sine studerende tilsvarende fagpakker i multimedier, så studerende fra begge fakulteter vil følge de samme obligatoriske kurser og der kan dannes tværfaglige grupper i forbindelse med undervisning og eksaminer.

Digital design eller audiodesign?

Suppleringsuddannelsen i Multimedier er adgangsgivende til kandidatuddannelsen i Multimedier med mulighed for specialisering i digital design og audiodesign.

Spørgsmål:

  • Hvordan undersøger man multimediers rolle i en arbejdssammenhæng?
  • Hvad er principperne for objektorienteret programmering?
  • Hvordan designer man interaktive brugergrænseflader?
  • Hvad kendetegner en brugerdrevet designproces?


Til toppen

OPTAGELSE

Hvis du opfylder adgangskravene er du sikker på at blive optaget, med mindre du som en højere prioritet har søgt et fag med begrænsning og optages på dette.

Alle humanistiske tilvalg udbydes under forudsætning af fornøden tilslutning. Du bør derfor på ansøgningsskemaet angive flere ønsker, så du er sikker på optagelse på et tilvalg, hvis din 1. prioritet ikke oprettes.

Læs mere om hvordan du søger om optagelse.

Hvis du mangler nogle fagniveauer kan du tage dem som suppleringskurser. Læs mere her.


Til toppen

OPBYGNING

Se en grafisk præsentation af studiets opbygning og klik dig videre til kursuskataloget


Til toppen

STUDIELIV

Et tværfagligt miljø

Multimedier er et relativt lille studium, hvor de studerende kender hinanden. Der starter ca. 40 nye multimediestuderende på hver årgang fordelt på humanistisk supplering, cand. it. og datalogistuderende. I nogle kurser har alle forelæsninger sammen, og man inddeles i tværfaglige grupper på tværs af studieretning. Tværfagligheden er fundamentet i uddannelsen, og vægtningen af gruppe- og projektarbejde betyder, at man kommer til at kende hinanden bedre, end hvis man bare skulle sidde derhjemme. Meget af projektarbejdet laves i Studenterhallen, som er indrettet med grupperum, ca. 50 computere og andet udstyr til de studerendes disposition.

Kvarterer

Undervisningen på Multimedier, er præget af, at et semester er inddelt i to kvarterer. Derfor er kurserne korte og intense.

IT-byen på Katrinebjerg

Studiemiljøet bærer desuden præg af, at vi har til huse i IT-byen, som udover Multimedier også huser Datalogi og Informations- og Medievidenskab. Derudover findes der også private virksomheder og forskningsinstitutioner, som universitetet samarbejder med. Det innovative miljø omkring multimedieuddannelserne giver altså rig mulighed for at lade sig inspirere af og indlede samarbejde med kompetente folk inden for IT-branchen.

Foreninger

Desuden har du rig mulighed for at engagere sig i studiets foreninger. På denne måde kan du være med til at forbedre og skabe nye muligheder for dig selv og for uddannelsen. Endelig bliver der selvfølgelig holdt hyggelige fester og andre arrangementer; også sammen med de øvrige studier i IT-byen.

  • Fredagscaféen holder til i kaffestuen i Ada-020 hver fredag kl. 15.00. Her mødes ansatte og studerende til lidt fredagshygge over en kold fadøl eller belgisk øl på flaske. Fredagscafeen er en fusion mellem multimediers tidligere fredagsbar og datalogernes fredagsbar.
  • Festforeningen i IT-parken hedder PANIK, som står for Party All Night I Katrinebjerg. Foreningen er for alle studerende i IT-parken, og to gange pr. semester holdes der fest til den lyse morgen.
  • Kamm, Kandidatforeningen for Multimedier har studerende og færdige kandidater fra multimedieuddannelserne som medlemmer. Kamm har til formål at styrke sociale og professionelle bånd mellem foreningens medlemmer, Aarhus Universitet og erhvervslivet – med udgangspunkt i fagligt og socialt rettede aktiviteter. Kamm var ansvarlig for afholdelsen af den første multimediefestival: Åbogade Festival 2003. Foreningen holder møder ca. en gang om måneden, hvor medlemmerne mødes om et fagligt emne, eller en jobfunktion.
  • Unite er et samarbejde mellem SAIS, Kamm, EKNA, it-vest og Alexandra Instituttet, som har til formål at fremme kontakten mellem studerende og erhvervslivet. Unite afholder eksempelvis Virksomhedsdag (Unitedag) og sørger for at koordinere de forskellige foreningers arrangementer, så de fordeles ud over studieåret.
  • Muf, Multimedieuddannelsernes fagudvalg, har til formål at sikre et godt studiemiljø og etablere en god kommunikation mellem studerende og undervisere og uddannelsernes ansvarlige. Muf er ansvarlig for Studenterhallen (Zuse-bygningen) og har medbestemmelsesret over, hvad huset kan og må bruges til. Muf har afholdt forskellige arrangementer, bl.a. Faglig dag, og var også med til at arrangere en tværfaglig studietur til Moskva i oktober 2004. Kontakt muf@daimi.au.dk.

Til toppen

KARRIERE

Jobprofil

Top 3 – Branche i første job (for de kandidater, som ud over suppleringen har taget den humanistiske kandidatuddannelse i Multimedier):

  • 7 ud af 10 får job inden for IT – som konsulenter, inden for telekommunikation, e-handel, web, visualisering, e-læring eller spil.
  • 2 ud af 10 får job inden for uddannelse og forskning
  • 1 ud af 10 får job inden for marketing og kommunikation

Kompetencer

Gennem uddannelsen vil du opnå kompetencer i at:

  • Anvende forskellige it-værktøjer til mediebehandling og programmering
  • Planlægge og implementere mindre multimediesystemer, herunder webbaserede systemer og deres interaktion
  • Analysere og vurdere multimedier med afsæt i æstetiske teorier og metoder
  • Analysere samspillet mellem menneske og computer i forskellige sammenhænge
  • Opstille objekt-orienterede modeller af mindre IT-systemer
  • Samarbejde i tværfaglige grupper om udvikling af multimedieprodukter

Til toppen
Henvendelse om denne sides indhold: INFORMATIONSCENTRET
Revideret 02.09.2008